Historie: Allerede i 1983, som de første i Danmark, begyndte vi at fremstille økologisk konfekt, baseret på marcipan, blød nougat, frugt og chokolade.
Vores mål var og er, at fremstille konfekture af højeste kvalitet, uden tilsætningsstoffer og af råvarer fra de bedste certificerede økologiske producenter.
Råvarer
Fyldt Konfekt Vi fremstiller et sortiment af konfektstykker og stænger, fyldt med marcipan, blød nougat, trøffel og frugtmasse. Pakket i kartonner til løsvægts salg eller i attraktive gaveæsker.

Vore chokolader er alle håndlavede og produceres efter ordre for at give kunden den bedst mulige organoleptiske oplevelse og for at give varen længst mulig holdbarhed i butikken.
Økologisk Marcipan: En af vore specialiteter er vores marcipan “Rigtig Rå”, fremstillet af økologiske, italienske mandler, økologisk rå-rørsukker og økologisk honning.
De udvalgte mandler, den rå rørsukker og honningen er afstemt så de giver vor marcipan en fyldig og let krydret smag. Den grove formaling
giver en tydelig fornemmelse af den høje mandel procent.(i.e. 65%).
Økologisk Blød Nougat:

Vor bløde nougat med min. 50% hasselnødder er helt enestående og der kan vælges mellem en lys og en mørk kvalitet, sidstnævnte er uden indhold af mælkebestanddele.
Hvis man kan lide mørk chokolade med et højt kakaoindhold, vil vor mørke nougat være sagen, medens den lyse nougats fulde smag og cremede konsistens får englene til at synge, hvis man er til lys chokolade.

Chocoladeovertræk: Vi bruger den fineste belgiske chokolade til vores overtræk, produceret i henhold til vore specifikationer, med et minimum af 63% kakao i den mørke chokolade, 38% i mælkechokolade og 39% i den hvide chokolade.
Genbrug: Vi prøver at beskytte naturen ved at bruge genbrugsmaterialer til pakning.
Priser:

Vi har modtaget mange priser for vor enestående kvalitet. Imellem dem, en guldmedalje på IFOAM’s verdensudstilling i 1996 og en sølvmedalje på den samme udstilling for design. SIAL D’OR beærede os med en sølvmedalje i 1998 for vores konfekt og for vor design.
Slow Foods Guld Snegl har vi fået adskillige gange.

Økologisk Kontrol: Danske økologiske producenter bliver kontrolleret af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og vi har ret til at bruge det danske øko-mærke og det tyske Bio Siegel.